Afprøvning af VR8 løsningen

Lige nu afprøver vi VR eksponeringsvideoer, VR udstyr og biometriske (kropslige) målinger sammen med patienter Ved Center for Digital Psykiatri. Det indgår som en del af feasibility studiet i VR8, som skal teste anvendeligheden og sandsynligheden for, at patienter og behandlere vil bruge og have gavn af løsningen. Afprøvningen er derfor med til at sikre den bedst mulige løsning til det efterfølgende RCT studie.

Afprøvningen foregår i et nyindrettet lokale ved Center for Digital Psykiatri. Lokalet er indrettet med et område til computere og det udstyr, som anvendes, et område hvor VR eksponeringen foregår og et terapiområde. Når teknikken og terapien samles i samme lokale giver det mulighed for, at behandleren kan vise patienten data og optagelser fra VR eksponeringen på en whiteboard skærm, så de sammen kan tale om, hvad der er foregået i VR eksponeringen.

Rul til toppen